Lys og farver er mine temaer.
Jeg maler naturen, sådan som jeg oplever den, og på den måde skaber jeg en slags ny natur, en personlig overflade af tekstur og farve.
Naturen er ikke kun marker, skove og søer. Man finder naturen i utallige variationer og former.
Min inspiration kommer fra de lande, jeg har besøgt; de bjerge, jeg har besteget; lyset, der skinner på en bestemt måde i et bestemt øjeblik.
Lyset har altid været min store interesse. Jeg arbejder med lyset i overfladen, i lagene og i mine temaer.
Den måde, hvorpå jeg påfører malingen på, giver en særlig mulighed for at manipulere med lyset. En ujævn overflade skaber mange små skygger.
Gennem lagene i maleriet kan jeg arbejde farven fra mørkt mod lyst eller omvendt og på den måde styre lyset i maleriet på en nærmest fysisk måde.
“At male er en konstant proces af fornyelse og opdagelse“: Joan Mitchell.
Jeg arbejder intuitivt med indtryk fra mit daglige liv, kunst, jeg har set, rejser, jeg har foretaget, og natur, jeg har oplevet.
Når jeg har konstrueret rammerne for et maleri, tilføjer jeg en farve. Denne farve skubber til kompositionen og ikke bare kræver, men definerer den næste farve.
Her starter dialogen med maleriet.
Du skal turde uden at vide, hvornår eller hvor det ender, give slip og styre i én bevægelse.
Mit atelier er et laboratorium for visuel alkymi. Farve er ikke kun det, øjet registrerer; det er erindringen om farven. – En farve opstår når en anden forsvinder, som når solen bevæger sig, eller et blad vendes. Ligesom farven er relativ, født af sine naboer, er opfattelsen af maleriet også relativ, afhængig af beskuerens viden, historie og situation.
Maleriet er mit forsøg på at kommunikere bevidst og ubevidst.
Jeg ønsker, at mine malerier aktiverer beskuerens hukommelse, skaber et behageligt, men også gådefuldt nærvær og fremkalder associationer.
Pia Andersen