Oliemaleri på lærred

Find her abstrakt oliemaleri på lærred i stærke farver. Med fokus på lys og farve, skabes Pia Andersens værker med inspiration fra naturen. Hendes malerier er impressionistiske og tager udgangspunkt i den måde, hun oplever naturen og verden omkring sig på. På den måde skabes en ny slags natur, som både er personlig og fyldt med tekstur og indtryk.

Om det er et stort, abstrakt oliemaleri på lærred eller et maleri i mindre format, du er på udkig efter, tilbyder Pia Andersen et væld af værker i forskellige variationer og motiver.

For Pia Andersen er naturen ikke kun marker, søer og skove, men også de indtryk, vi får fra den. Hendes malerier og andre værker er en afspejling af de indtryk, hun har af naturens gaver.

 

Inspirationen til abstrakt oliemaleri

Inspirationen til Pia Andersens kunst finder hun i de lande, hun besøger. Derfor kan et oliemaleri fra hendes samling både være inspireret af knejsende bjerge, hun har besteget; hertil lyset på bjerget, farverne, der findes på bjergsiderne og i bevoksningen omkring hendes, såvel som flade landskaber og spændende byrum.

Med det sagt, finder Pia Andersen lige såvel sin inspiration i forårets blomstring, sommerens lys og efterårets farver fra både Danmark og udlandet. Pia Andersen finder sin inspiration i alle former for natur.

Farverne i abstrakt oliemaleri

Pia Andersen skaber abstrakt kunst intuitivt. Det er indtrykkene fra dagligdagen og rejser, som skaber grobunden for hendes oliemalerier. Når først hun har konstrueret rammen for et oliemaleri, arbejdes der abstrakt med farverne.

Farverne skubber til kompositionen, hvor en farve ikke bare kræver, men også definerer den næste farve i værket. For Pia Andersen er farver ikke kun det, som øjet registrerer, men også erindringen om farven.

På samme måde med det lys, der projekteres ned og derved skaber farverne. Når solen bevæger sig, opstår én farve, mens en anden forsvinder. Dette lys arbejder Pia Andersen med og får inspiration af, når hun skaber et abstrakt oliemaleri på lærred, herunder maleri af landskab.

Farverige værker i mange former

Det er ikke kun abstrakt oliemaleri på lærred, du kan finde i Pia Andersens portefølje. Hun laver også kunst på glas, keramik, papir og porcelæn. Her finder du også motiver og farver inspireret af naturen.
Har du særlige ønsker til farver, eller vil du vide mere om Pia Andersens arbejde med oliemaleri på lærred, er du velkommen til at kontakte kunstneren på mail med din henvendelse til contact@piaandersen.com.

Sidebar